torsdag den 22. maj 2014

Er der andre end mig der idag sidder på kontoret og bare koger?

Hvor er det bare super skønt at vi nu endelig har sommer (ihvertfald for en stund).
Nu skal man så bare vænne sig til temperaturen. Jeg er så uheldig at have kontor, hvor solen står lige ind af vinduet hele dagen lang, så her er VARMT idag.
 
Jeg har drukket vand, været ude at få lidt luft, taget mindre tøj på, men lige varmt er her...PUHA.
Nå men så kom jeg i tanke om at jeg faktisk til min store overraskelse havde utrolig varme fødder. Jeg plejer altid at fryse fødderne, så de er altid pakket godt ind, for hvis man først fryser fødderne, så fryser man generelt overalt. Det må jo være det samme med varme i fødderne. Hvis først fødderne er varme - så koger man!!
 
Så nu er der lavet fodbad til mig, med køligt vand, og I kan tro det hjælper.
 
Mineral bath salt kr. 75,-
Det eneste man skal bruge er en opvaskebalje og lidt badesalt/badeolie, der renser og plejer.
Jeg har brugt -417 Mineral Bath, det er salt fra Det Døde Hav, som er beregnet til tør hud. Salten er lindrende, plejende og selvfølgelig rensende.
 

Mineral bath, Bodypeeling, Foot moisturizer

Vejen til Wellness behøver ikke altid at være det at få en behandling eller tage i et wellness center, med små og få midler kan man føle det som en ren velvære oplevelse. F.eks. er jeg pt. afkølet og føler mig 5 kg. lettere efter mit lyn fodbad på 5 min. Normalt ville jeg bruge de produkter på billedet ovenfor.
 
Aromatic bodypeeling til at fjerne tør, hård og død hud på fødderne
Derefter 1 spsk. badesalt i et fad med vand.
Og afsluttende Foot moisturizer.
 
Idag droppede jeg lige bodypeeling, det gør jeg nemlig fast 3 x ugentligt når jeg alligevel er i bad, så det blev gjort imorges. Men fødderne er rene og fodcremen smurt godt ind i huden.
 
Her er "reglerne" indenfor fodbad ;-)
 
Fodbad skal max. vare 5 min.
Smid fodfilen væk og brug en peeling, pimpsten eller svamp istedet.
Creme påføres hele foden, men ikke mellem tæerne (det er grobund for bakterier/svamp)
Og til alle os slippers elskere, så er det bare ikke en god sko at gå rundt i = dannelse af hård hud. Find en sko/sandal der sidder fast på foden.
 
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til ovenstående.
 
God solskinsdag.
//Camilla



Ingen kommentarer:

Send en kommentar